Puljesejr til U12 piger, hold 2.

U12 piger, hold 2 spillede deres sidste turneringskamp i A rækken søndag kl.17.20 i Harlev. Turneringen blev afsluttet på bedste vis med en sejr på 23-13. Pigerne er gået ubesejret igennem hele turneringen, både før og efter jul. En super flot præstation af alle pigerne på holdet.
 
Puljesejren blev fejret efter kampen med champagne (uden alkohol naturligvis...) og efterfølgende aftensmad på Mac Donalds sammen med forældre og søskende.
 
Næste store udfordring bliver kampen om Kredsmesterskabet. Her skal pigerne møde HEI, som også har vundet deres A række. Den kamp spilles søndag d.29/3 kl. 10.00 i Hørning hallen. Kom meget gerne forbi og hep på pigerne, vi har brug for AL den opbakning vi kan få.