U12 piger havde ligesom i 1. runde trukket et A-række hold denne gang fra Hornbæk.

Det er et hold bestående af lutter 2. års piger og nogle store fysiske spillere.
 
Men nok engang lykkedes det de kvikke TFH piger at overrumple nogle på papiret stærkere spillere ved at spille modigt og offensivt.

Efter 10 min. Havde Hornbæk ikke scoret endnu – det skyldes ud over et flot forsvar også en meget velspillende Maria i målet der agerede plankeværk.

Stille og roligt trak pigerne fra med god fight og flot sammenspil. De sidste 10 minutter kom pigerne under pres fra de fysisk stærkere piger fra Hornbæk, men forspringet holde hele vejen hjem og pigerne kunne falde hinanden om halsen med cifrene 16-14 over 50 minutters kamp.
 
Godt gået piger!
 
Ole Busk